Tjek kloakken, før du køber hus
Undgå ubehagelige overraskelser som rotter og ekstraregninger på grund af nedslidte eller ulovlige kloaktilslutninger, når du køber hus.
Det kan ofte godt betale sig at få en autoriseret kloakmester til at kigge ned i kloakken, inden du køber hus. Især hvis drømmehuset har mere end 20-30 år på bagen, er det værd at tjekke om den del af klokken, som ligger på privat grund, er uskadt og lovligt tilsluttet.
En nedslidt kloak kan betyde rotter i huset, kloaklugt og tilstoppede afløb, og det kan være meget dyrt at lovliggøre en fejltilslutning. En større hovedreparation af kloakken betyder opgravet have, og prisen kan let løbe op i 50-100.000 kroner.
”Vi møder ofte ulykkelige unge mennesker, som har købt drømmehuset for alle deres sparepenge, og så står de der med en ubrugelig kloak, som skal renoveres for mange tusinde kroner. Det er synd, for de kan sjældent få noget dækket af forsikringen, og det er for sent at få afslag på prisen for huset,” fortæller autoriseret kloakmester Preben Pedersen fra Aktiv Entreprise på Djursland.
Tilstandsrapporten siger ikke noget om kloakken
De fleste får en tilstandsrapport, når de køber hus. Den danner grundlag for, hvad ejerskifteforsikringen dækker. Men rapporten siger ingenting om kloakkens tilstand, og derfor er den som udgangspunkt heller ikke dækket af forsikringen. Det kan du blandt andet læse om på Dansk Boligforsikrings hjemmeside.
Det er altså op til køberen selv at få lavet en tv-inspektion af kloakken før købet eller som led i en betinget handel. Det kan dog være svært at overbevise sælger om, at det er en god idé at undersøge kloakken. For hvis først han ved, at der er problemer, så har han pligt til at oplyse om det i forbindelse med en handel. Omvendt kan en dokumenteret sund kloak være et godt salgsargument over for køber. Visse skader kan også være dækket af sælgerens rørskadeforsikring.
Under alle omstændigheder er det et spil i lotteriet, hvor der kan være tabere og vindere. Ifølge Videnscenter Bolius er det kun et fåtal af de cirka 50.000 årlige hushandler, der indbefatter et kloaksyn. Og det er et samfundsmæssigt problem, når vi gerne vil have bugt med rotterne, der trives i de nedslidte private kloakker.
Danske Kloakmestre og Bolius har derfor flere gange udtrykt ønske om at få kloaksyn ind under reglerne om tilstandsrapport, men det bliver bremset i systemet. En hushandel ville ifølge Bolius være en oplagt mulighed for at holde rotterne i skak. Læs mere om det på Bolius’ hjemmeside.
Undersøg om der skal kloaksepareres
Ud over kloakkens tilstand, bør man også undersøge, om der er planer om at kloakseparere det område, som huset ligger i. Det er nemt og billigt at finde ud af ved at kontakte det lokale spildevandsselskab eller kommunen. Det står også i den seneste spildevandsplan for kommunen, som du kan finde på Internettet.
En kloakseparering kan nemt løbe op i 30-50.000 kroner for den enkelte boligejer, så det er rart at vide, inden prisen på huset skal forhandles.
Gamle kloakker er tæt på at bryde sammen – og rotterne rykker ind
Ifølge Preben Pedersen fra Aktiv Entreprise er det især de gamle betonrør fra 60’erne og 70’erne, som er ved at bryde sammen, men også nyere kloakrør af PVC kan være fyldt med trærødder. Skader i nyere systemer opstår for eksempel, hvis grunden har sat sig, og der er kommet en forskydning mellem rørene. Rotter kan også gnave hul i PVC-rør.
”Vi ser også tit døde rør, som ikke bliver brugt mere. Det er alletiders bolig for rotter,” siger Preben Pedersen og understreger, at det er vigtigt at få dem fjernet eller proppet af.
Et kloaksyn begynder typisk med, at man spuler rørene. Så kan man se, om der kommer plantedele eller grus med ud. I så fald er der brud, der skal laves.
”Problemerne opstår gerne, når rørene er 30-50 år gamle. Mange tænker ikke over, at de selv skal betale for at vedligeholde kloakken på egen grund, og ofte finder de først ud af det, når rotterne er rykket ind i huset, eller kloakken er stoppet. Det er ærgerligt, for hvis vi opdager problemerne i god tid, kan vi ofte lave en langt billigere reparation med for eksempel en strømpeforing eller ved at fræse rørene,” siger Preben Pedersen.